Byggeriet


Billeder fra projektet på flickr.com:
Renovering og udvidelse 2014
Renovering og udvidelse 2015

NØDVENDIGHEDEN – SLID OG PLADSMANGEL
De første tiltag til dette renoverings- og udvidelsesprojekt, blev allerede taget i forbindelse med museets 100 års jubilæum i 2008. Museet har siden arbejdet med en lang række grundige forberedelser til projektet. Der er udarbejdet forretnings- og fornyelsesplaner, foretaget bygningsanalyser og lavet fremtidige driftsberegninger, projektlokalplan er udarbejdet og vedtaget, finansering og licitation er endeligt faldet på plads.
Baggrunden for projektet er primært slid og pladsmangel. Mange års slid på Plesnerbygning fra 1928 betyder, at der er et stort behov for en gennemgribende renovering – gulvene er slidt ned, væggene gennemhullede, de smukke gamle vinduer skal renoveres, der skal lægges nyt tag og indlægges nye installationer. Samtidig er der meget trangt med plads – både i magasinerne og i udstillingslokalerne, og det er derfor en alt for lille del af samlingen som er tilgængelig for publikum. Disse fysiske utilstrækkeligheder vil museet gerne rette op på, og i den forbindelse er en renovering og en udvidelse nødvendighed.

STØRRE, MEN IKKE KÆMPE STORT
Skagens Museum skal være større, men ikke kæmpestort. Ambitionen er ikke at vokse ind i himlen, men selvom kunstnerkolonien for længst er opløst og malerne døde, så er samling og forventninger til museet vokset støt over årene. Som et statsanerkendt museum er vi forpligtigede til på forsvarlig vis at indsamle, registrere, bevare forske i og formidle denne kunst- og kulturarv. Vi vil gerne dyrke samlingen og vise mere af den end vi har mulighed for i dag, og samtidig vil vi gerne skabe de rammer der skal til for fortsat at lave særudstillinger på et internationalt niveau der matcher forventningerne fra vores besøgende. Dette kræver end bedre og opdateret fysik, så der bliver mere plads til det det hele handler om – museets kerne – nemlig kunsten og historien om skagensmalerne. Derfor handler projektet primært om, at skabe flere udstillingskvadratmeter og bedre – eller rettere tilstrækkelige – magasinforhold. Alt sammen på en måde så skala og den oprindelige ånd bevares, og det ikke bliver kæmpestort.

MERE PLADS TIL KUNSTEN
Tilbygning fra 1980-81, de såkaldte "Pyramider" erstattes af en ny tilbygning med direkte udgangspunkt i Ulrik Plesners tegninger til en udvidelse fra 1930. Det bliver en forlængelse af salene i fuld højde, med en moderne gangbro der forener de eksisterende balkoner.

Museet har i dag – foruden Brøndums spisesal – 509 m2 udstillingsareal, hvilket med de nye tilbygninger vil blive forøget til 917 m2, samtidig med at spisesalen som museets hjerte og arnested bliver bevaret præcis som den fremstår i dag. Denne ekstra plads skal bruges til at give bedre vilkår til den faste samling, hvoraf kun en meget begrænset del vises i dag - og endnu mindre i perioder med særudstillinger.
At give nogle mere forbedrede og bedre belyste udstillingsforhold, hvor man fx i den nye del i højere grad vil kunne arbejde med en fleksibel udstillingsopbygning med flytbare vægge. Udstillingslokalerne i dag er i virkeligheden kun velegnede til malerier, men museets samling indeholder bl.a. også tegninger og grafik samt skulpturer og keramiske værker, som vil kunne få bedre vilkår i de nye lokaler.

Da der bliver tale om en væsentlig flere kvadratmeter vægplads, betyder det, at vi forventer at kunne vise en væsentlig større del af den faste samling. De vigtige tiltag i den forbindelse er desuden forbedrede og mere fleksible i forhold til belysning og opbygning af vægge og rum, flere muligheder for at udstille sarte værker som tegninger og grafik, og mulighed for at få mange af de skulpturer og keramiske værker som fx en større samling af Bindesbøll frem i lyset.  

ARKITEKTUREN – SKIFER MØDER TEGL
Den nye tilbygning åbner museet op imod byen, samtidig med at et nyt større indgangsparti bliver kontakten mellem nyt og gammelt.

Vest for den gamle, røde meget karakteristiske Plesnerbygning, opføres en ny tilbygning på i alt 1800 m2 herunder en stort kælderplan viet til interne funktioner som teknik, lagerrum, magasiner, garderobe og omklædning. I stueetagen skabes et 300 m2 udstillingslokale, som skal bruges til skiftende udstillinger, og i samme niveau bliver der plads til en ny museumsbutik samt værksted. På første sal bliver der plads til museets administration, som tidligere har haft til huse i den gamle Tekniske Skole ved siden af Vandtårnet.
Den nye tilbygning bliver et moderne bygningsværk i et nutidigt formsprog, men som samtidig i dimensioner og udformning relaterer og føjer sig ind i forhold til de historiske omgivelser. Facaden på denne nye del beklædes med en naturskifer som på smukkeste vis skal komplementere Plesners røde teglsten. Skiferen er ikke ukendt materiale i det historiske Skagen, og dertil kommer at det er et naturligt, miljøvenligt materiale der korresponderer fint med den omgivende natur på odden.

TILGÆNGELIGHEDEN
Tilgængelighed for alle er tænkt ind i hele projektet, da vi naturligvis mener det er vigtigt at der i en kulturinstitution som Skagens Museum skabes lige adgang for alle medborgere. Det betyder, at der ved ankomsten til museet, vil blive indlagt ramper i terrænet, ledelinjer i belægningen, osv. Det sikres at adgangen rundt i museets udstillingssale gøres tilgængelig for alle, og der etableres elevatorer både til kælderplan hvor toilet- og garderobefaciliteter placeres, samt til 1.salen med bl.a.  Plesners gamle svalegang. Herfra kan man se ned i de store udstillingssale, og der vil også kunne opleves mindre udstillinger. Der er naturligvis indtænkt etablering af handicaptoiletter i både kælder og stueplan, ligesom der også skabes adgang til den smukke museumshave i form af en lift som indbygges i haveterrænet.

HAVEN
De nuværende Plesnersale bliver forlænget efter forlæg fra Plesner selv. Han tegnede allerede i 1930 et forslag til en udvidelse, hvis ide og udtryk nu bliver realiseret.

Den smukke gamle museumshave med Havehuset og Krøyers atelier er en uløselig del af historien om skagensmalerne, og skal bevares bedst muligt med en ro og charme der matcher den nuværende, og uden at gøre vold på de gamle frugttræer. Området foran museet ønsker vi til gengæld at åbne op, for at skabe større åbenhed og dialog både med området omkring Sct. Laurentii Vej og ned mod Brøndums Hotel. Det vil få en rekreativ funktion henvendt både til museets gæster og andre forbipasserende. Langs Brøndumsvej gøres der i øvrigt plads til handicapparkering, busafsætning og parkering af cykler. De øvrige parkeringsforhold tager Frederikshavn Kommune sig af.

TIDSPLANEN
Projektet udføres i flere etaper og hele projektet forventes at stå færdigt primo 2016.

FAKTA
Hovedrådgiver: COWI.
Arkitekter: Friis & Moltke.
Landskabsarkitekt: Møller og Grønborg.
Entreprenører - Nedrivning: Kingo Karlsen A/S. Byggegruber (kælder og spuns): Arkil Fundering A/S. Hovedentreprise: A/S Trigon.
Da den nuværende museumsbygning blev indviet i 1928, ejede man ca. 325 værker, i dag rummer samlingen ca. 9000 værker.
Museets nuværende magasinforhold er mildest talt kritiske. Kulturstyrelsen har stillet krav om, at magasinforholdene forbedres hurtigst muligt, hvilket derfor prioriteres højt i nærværende projekt.
Skagens Museum er det femte mest besøgte kunstmuseum i Danmark, og besøges årligt af 100.000-160.000 gæster.
Skagens Museum lægger stor vægt på formidling til børn og unge, og besøges årligt af ca. 500 skoleklasser. Bikuben, som er et lille gult bindingsværkshus, der er viet til aktiviteter for denne målgruppe, bevares som det er nu og med samme funktioner.
Matriklen på Brøndumsvej har to fredede bygninger: det gamle havehus, som idag er indrettet til café og forpagtes af Brøndums Hotel, og Krøyers første atelier i Skagen, det lille hvidkalkede korntørringsmagasin, hvor bla. Hip Hip Hurra er malet. Plesnerbygningen er ikke fredet, men bevaringsværdig.

FINANSERING
Frederikshavn Kommune bidrager til projektet med 5 mio. kr. og resten finansieres af fonde og sponsorer. Indtil videre støtter følgende fonde projektet:
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (renovering)
Augustinus Fonden
Det Obelske Familiefond
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond
ENV-Fonden
Knud Højgaards Fond
Ludvig og Sara Elsass Fond (tilgængelighed)
Oak Foundation Denmark
Roblon Fonden